Tusind tak for en rigtig flot forestilling! For mig var det tydeligt at se, at det var en begivenhed, eleverne lagde deres sjæl i og nød at være medvirkende i at give videre til andre unge. Flere har allerede spurgt mig, om det er noget, vi kan gentage næste år .... ...
Mange hilsner - og håb om at vi kan finde mulighed for fortsat samarbejde.
Else Holme Behnk dramalærer fra Rosborg Gymnasium


Jeg synes det har været rigtig godt og sjovt. Det har været en stor oplevelse at prøve at lave noget som var så anderledes, og at man så selv var med til at forme det, var spændende. Jeg synes også det er fedt vi fik lov til at være i musikteatret, det var lidt ligesom at vi var nogle store stjerner. Det var rigtig sjovt at danse rundt som nogle tosser og give sig 100% uden at nogen kiggede skævt til en og synes man skulle slappe lidt af, men til tider var det også ret hårdt. Efter de første dage havde jeg så ondt i mine benmuskler at jeg knap nok kunne gå (: Jeg har det godt med at vi bare gik op og lavede et lidt mærkeligt show, som vi ikke vidste hvordan folk ville tage imod, det føltes så fedt bagefter. Jeg kan ikke rigtig komme på noget som mangler, det skulle lige være vores turnétur rundt med det her. jeg synes også, at det var rart at lære nogen fra skolen at kende (især for os 1.g'er, for vi kendte jo ikke så mange). Tilbage har man nogle nye venner og følelsen af at have lavet noget rigtig fedt!
Med venlig hilsen Janni Palm Valentin Knudsen


Tusind tak for en helt fantastisk uge, det har været så spændende. Det lyder som en rigtig god ide med et gensyns møde.
Men det har været rigtig spændende, og jeg føler virkelig jeg har lært min krop bedre og kende. Også med hensyn til at kunne kontrollere sin vejrtrækning, så man kan slappe bedre af. Det er helt sikkert noget jeg vil bruge fremover. Vi har brugt vores kroppe på nogle måder, som vi aldrig har gjort det før.
Det er lidt tomt nu, en mærkelig følelse i kroppen. For man har slet ikke lyst til at stoppe med at danse. Jeg savner det meget, og ville ønske det
skulle fortsætte, for det har virkelig været hyggeligt, og vi er kommet så tæt på hinanden allesammen. Men det var virkelig også en rigtig god
oplevelse i fredags!
Det gjorde det hele meget mere spændende at i heller ikke vidste hvad det ville ende med! - Det eneste der manglede var at ugen havde været meget længere (:
Mange hilsner fra Louise 1.y


Tusind tak for et fedt forløb. Jeg troede det var meget mere teater som vi kender det, og blev noget forbløffet da der var så meget dans på programmet. Men jeg må sige jeg blev positivt overrasket. Jeg har nydt det i fulde drag, og selvom det var lidt hårdt med skolen samtidig, så synes jeg det var en skøn måde at arbejde med sin krop på, og jeg elskede specielt de opvarmningsmetoder i brugte. Jeg har aldrig oplevet at være så meget i kontakt til min krop og mit indre, så at sige. Jeg mener helt sikkert, at jeg har fået en masse med i bagagen og jeg vil helt sikkert bruge nogle af disse ting vi lærte om at slappe af og være til. Mærke jorden under os osv. Nu elsker jeg jo teater og spiller når jeg kan og jeg tror det er en genial måde at dulme nerverne lidt på hvis man er kørt lidt op til en forestilling. Eller helt simple ting i hverdagen hvor man lige har brug for at mærke sig selv.

Jeg har det vildt godt efter denne process. Det har været meget spændende og lærerigt og I har været helt fantastiske at arbejde med. Jeg synes helt bestemt ikke der var noget der manglede. Det passede perfekt til det koncept det lbyggede på og jeg skal hilse og sige at jeg/vi har fået vildt mange ros. Folk var virkeligt imponerede og opslugte af det. Så det eneste jeg vil sige er bare, at jeg er med når vi laver Natmenneske 2
Mange hilsner og tak fra Marie Møller.


Ja, tak for en fantastisk uge. :)
Det har helt klart været en af de mest oplevelsesrige uger i hele mit liv.
- Undervejs var der , lidt frustration ude i krogene, fordi vi var lidt usikre på hvor vi skulle hen med projekte, men vi fandt jo lyn hurtigt ud af, at det hele havde en mening. og set i bakspejlet, ville jeg ikke have haft mere "information" end det vi fik. :) - så også det punkt havde I styr på.
- Jeg er blevet lidt bedre til at styre min krop, man har helt kontrol over den, og har fundet ud af at kroppen kan meget mere end man først troede. (: - og så er det jo også bare en rigtig god øvelse i at overtræde nogle grænser - og ikke mindst lære at der ikke sker noget ved at skubbe lidt til sine grænser.
- hvordan jeg har det nu? - Jeg har bare lyst til at lave en natmenneske 2, 3 og 4.. - og måske en turne, eller et helt år, med det fede sammenhold og de fine omgivelser vi havde i sidste uge.
- .. nej.. tror faktisk ikke der var noget der manglede.. det hele var bare helt fantastisk..
mvh. Maja


Selv rigtig rigtig mange gange tak for en fantastisk uge, en fantastisk proces, en fantastisk forestilling og ikke at forglemme et fantastisk samarbejde.
Jeg glæder mig over, at vi alle ses igen til et hygge-gensyns-møde.
Feedback: Da jeg i fredags, omkring kl. 02.00, nåede hjem og fik tid til at sætte mig for at reflektere over den sidste uges hændelser, var jeg fyldt af tre ting. Først af alt strømmede glæden og adrenalinen efter showet rundt i kroppen på mig - jeg var faktisk helt høj. Glæden blev erstattet af tristhed over, at et så spændende projekt nu var slut - både pga. det spændende tema; NATMENNEKSER, pga. de spændende og til tider utraditionelle/uvante arbejdsmetoder, men også pga. den afslappede, men mystiske og rare stemning, som fulgte med hele ugen igennem, som resultat af alle de dejlige menneskers medvirken og instruktørenes engagement. Jeg begyndte at overveje, hvorfor netop denne uge havde været så speciel, så fantastisk. -Og hvorfor den forekommer mig så anderledes fra hverdagen. Jeg fandt frem til følgende succesårsager:

I instruktører valgte fra starten at inddrage vi unge som ligeværdige, kreative individuelle personer, der hver i sær havde mange forskellige ting at byde på. Dette er efter min mening årsagen til, at resultatet rent fysisk er blevet så flot med både digte, collager, dans, musik, teater, stemmer og filmklip. Derudover følte vi unge lige fra dag 1, at vi betød noget, at vi havde et ansvar for at dette skulle lykkes. At vi var fantastiske, som vi var og ikke skulle være bange for udfolde os. Resultatet blev, at stemningen var fri, afslappet og at der var rum til alle = de perfekte rammer for et til tider grænseoverskidende program.
En anden ting, som jeg mener, var rigtig godt, var måden at begynde på den første dag. Scenen som et magisk rum gav os stor respekt, men med bind for øjnene turde vi at udfolde os, og da vi lige så stille skulle finde en makker i mørket gav det os et samvær og en form for teamspirit, som senere blev meget brugbar.
At I ikke havde et fast manuskript virkede rigtig godt, for så blev vi igen alle inddraget.

Jeg kan fortælle så meget, at jeg efter sidste uge har rykket grænser, har lært nye mennekser at kende, er blevet mere åben, har lært at lægge mærke til de smukke sider, som vi alle går bærer rundt på, at jeg har haft en uendelig trang til at danse og ikke mindst at jeg har fået smag for Jeres måde at arbejde med kroppen og psyken på.

Hvis jeg skal skrive noget som helst kritik, som I så kan tage med jer, er den eneste ting, der falder mig ind, at I måske nogle gange bare selv skulle have besluttet jer for en løsning i stedet for at rådføre jer med hele gruppen af unge hver gang. Dette blev sommetider en smule forvirrende/larmende, da vi jo alle er forkellige og har mange synspunkter, som vi hellere end gerne deler ud af.
Ellers skal I have mange tak for alt og held og lykke med de kommende projekter.

Jeg glæder mig, til vi ses igen.
Kærlig hilsen Christina Hornemann Nielsen


Selv tak for en rigtig god uge - vi går stadig alle sammen og danser lidt i smug, og med tanken om en tour i baghovedet :)
svar på dine spørgsmål:
- Jeg har haft en helt fuldstændig vidunderlig uge. jeg har lært så mange nye mennesker, at kende og har fået så mange nye oplevelser. Der har været plads til alt og alle. og alle gav jeg altid 100% så vi dansede, der var ingen mærkelige blikke eller noget! Jeg savner det virkelig!

- Jeg kan helt sikkert bruge oplevelsen og de nye venner jeg har fået. jeg har også opdaget mine danseevner - troede, at de var meget værre end de egentlig er. Jeg har lært, at udtrykke mig på en helt ny måde, og det er helt sikkert noget jeg vil bruge i fremtiden.

- Jeg har det rigtig godt over, at det hele bare gik så godt! og alt det feedback jeg har fået har KUN være positivt.. men som sagt, savner jeg alle dansende - det blev bare så godt, at de ikke kan passe at fredag var sidste gang vi viste det!!

- Jeg synes ikke, at det manglede noget. det var som sagt, en perfekt uge! TUSIND TUSIND tak for alt!
Mange knus Molli Hansen, 1.j


Jeg synes det her projekt har været rigtig rigtig fedt at være med til. Det har været rigtig befriende, at der fra starten ikke har været andre krav, end at man bare skulle komme og være sig selv, uden at have nogen som helst erfaring med dans eller skuespil. Det er enormt spændende at gå på "opdagelse" ind i sig selv i fællesskab med andre.

Det er første gang, jeg har åbnet mig så hurtigt op foran andre! Det var så dejligt, fordi alle havde det på samme måde. Jeg ville virkelig ønske at det bare fortsatte! Fx at sådan nogle som os (unge) kunne gå til noget lignende her i Vejle! Jeg ville være en af de første der melder sig, og betale næsten hvad som helst for at være med. Også fordi at jeg tror, der skal gå lidt tid, før jeg kunne være 100 % mig selv uden for scenen. Inde på scenen, inde i dansen, har jeg ingen problemer med at give slip, men dét uden for scenen betyder også en hel del, hvis man skal have det godt sammen. Der har jeg svært ved det, måske fordi jeg er genert over at vise mig fra en anden side, end min "danse-side". Så please arrangér en tour rundt i landet, ej okay, eller bare en gang om ugen hvor man kunne gå til det her "Natmenneske"! En masse ville melde sig!
- Signe Meredin Villadsen, 1.a


Tak for den mest fantastiske uge!
Jeg synes det var en helt utrolig oplevelse.
Allerede da vi trådte ind på scenen første gang, kunne jeg mærke at det ville blive noget helt specielt. Alle levede sig fuldstændigt ind i det og lod rummet være intetheden. Vi stolede på hinanden, som vi stod der og bevægede os med bind for øjnene - blinde! Vi påvirkede alle hinanden, med hjælp med fra jer, til at finde ud af hvad det hele var for noget - hvordan vi kunne udfylde intetheden.
De to første dage var meget specielle - det var så alderledes for os alle og det var fantastisk at få lov til at bevælge sig, at mærke sin krop. Uden disse første to dage kunne vores forestilling aldrig være blevet til det den blev. Onsdag kun måske betegne "krise-dagen" i den forstand at vi allesammen pludseligt fik et behov for at finde ud af, hvad det egentligt var vi skulle. Hvad denne forestilling egentligt var for noget. Dog vil jeg sige at denne mystik også var en del af det spændende. Vi havde tillid til at I et eller andet sted vidste, hvad vi skulle - og sammen skulle vi selvfølgelig nok klare det.
Torsdag og fredag gjorde bare tingene bedre og bedre. Vores forestilling udviklede sig og vi fik lov at bruge de ting vi havde lært.
Torsdagens overraskelse var virkelig noget helt specielt. Det var en befrielse og jeg boblede nærmest af glæde da jeg havde sagte farvel og sluppet af med alle de ting der bekymrede mig, gjorde mig sur, gjorde mig ked af det. Alle de ting blev brændt i flammerne og fløj derefter op i himlen med vores røde balloner med en stjernekaster lysende efter sig. En smuk og fantastisk tankevækkende oplevelse!
At vores forestilling blev så god, som den gjorde er bare kronen på værket oven i alt dette.

Der er mange ting jeg føler at have fået med mig baggagen; At huske og stoppe op, kigge sig omkring og bare lade tingene flyde. At mærke rødderne der vokser ud gennem fødderne og huske at altid at være forbundet til jorden. At lægge sig ned og trække vejret i alle dele af kroppen og lade alle tanker forsvinde ud af hovedet. At det er okay at være som man er: her er jeg! At mærke sig krop og lade den og dens følelser bevæge sig, som den har lyst til. At ingenting er rigtigt og forkert, at man bare skal gøre det der føles rigtigt. I det hele taget bare at være tilstede! Alt dette har jeg taget til med og taget med mig!

Hvordan jeg har det nu? Jeg har det fantastisk, men jeg saver at danse. Danse sammen!
Jeg håber virkelig vi skal lave noget igen.

Knus og kram Jannie 3.e


Først og fremmest tak for en fantastisk uge!

Jeg husker første gang vi skulle danse. Det var utrolig grænseoverskridende for mig, så derfor synes jeg, at det var rart at starte ud med bind for øjnene, så man kunne blive fortrolig med sin krop. Man gled ligeså stille med og blev sikker på sig selv.
"Nøgent". Dette jeg skrev jeg på mit lille papir som blev brændt udenfor Rosborg om torsdagen. Det var sådan jeg følte det i starten. Mine følelser sad udenpå tøjet. Det var meget intenst. Jeg troede ikke jeg kunne udtrykke mine følelser så meget gennem dans

Jeg tror vi alle har fået en smule mere selvtillid i rygsækken og er blevet mere bevidste om vores kroppe på en eller anden måde efter natmenneske-forløbet.

Jeg synes det er ærgeligt at der ikke har været et arrangement som dette noget før, da det var utrolig succesfuldt. Jeg håber det vil gentage sig i fremtiden, så andre elver vil få glæde af lidt kaos, mystik og mørke.
Mange Kærlige og mystiske hilsner fra Mette


Den første dag var jeg meget spændt på hvad vi skulle, har prøvet noget lignenede, men alligelvel så var natmennske et anderledes projekt på den måde, at der slet ikke var gjordt store forberedelser, og at vi (skuespillere) havde så stor indflydelse på forestillingen. Den første dag var alt andet end hvad man forestiller sig, man skulle bevæge sig rundt på mange måder, og det var rart at alle fra starten var med på det, ingen tøvede og det er fedt at være sammen om sådan en ting.
Det hele har været noget for sig selv, og det er bestemt ikke noget som man glemmer. Særligt var drama øvelserne lidt grænse overskridende og det kan være svært så hurtigt at skulle skifte fra en ting til en anden, men det blev sjovere og sjovere at lave. Jeg lærte mig selv at kende på en ny måde, jeg så mig selv på en ny måde, både gennem dans og drama.
Det var også fedt at opleve de øvelser, som vi lavede blev en del af selve forrstillingen, der kom en rigtig god sammenhæng mellem dagene og forløbet. og jo længere tid vi havde sammen, jo størrøre blev sammen holdet. En unge med så mange rare mennesker det oplever man sjældent.
Hvis man kunne, ville jeg skrue tiden tilbage og opføre stykket en gang til!
Jeg vil se frem til at vi alle skal mødes igen.
Hilsen Olivia!